IMG 1860

 

Hvad mon 2016 bliver for et år? Det er svært at spå, der er mange uforudsigelige aspekter, selv naturen opfører sig måske ikke helt, som vi kan forvente. Alligevel, så er naturen måske nærmest den eneste konstant i vores liv. Årstiderne, markernes vækst, husdyrenes kontakt med os, føden vi dyrker og høster – naturens åndedrag.

Trods forstyrrelser i rytmer, voldsomt vejr, tørke og styrtregn. Netop på trods af dette, så bliver det mest en påmindelse om det vi inderst inde ved.

I en globaliset verden, der teknologisk udvikler sig heftigere end nogensinde og hvor mennesker har svært ved at finde et hjem på grund af uro og usikkerhed, der er det hjem, som naturen er for os, det allervigtigste at værne om.

Det er i de velstående samfund, vi må tage ansvaret på os. Vi må skabe samfund hvor børn lærer om naturen, i naturen. Vi må skabe skoler hvor børn lærer om hvordan fødevarer dyrkes og dyr passes og vi må skabe projekter hvor personer der er på et sidespor eller på vej derud, hægtes på igen igennem tilknytning til vores naturgrundlag. Igennem tilknytning til naturen, øves evner for relations dannelse og viljen uddannes. Når der opstår en tilknytning, en relation f.eks. til et stykke jord, nogle dyr eller planter der skal passes, ja så er der svært ikke føle sig forpligtet og let at få succes.

Eksemplerne på  at den slags fungerer, er mange.” Haver til Mavers” skolehaveprojekter praktiserer det. Landbrugsskolerne for mennesker med særlige udfordringer i forhold til boglig læring, som Poppelgaarden, Havredal og Østagergaard praktiserer det. En lang række terapihaveprojekter vokser frem. Initiativer for veteraner med PTSD og ældre med demens er sin vorden.

Trygfonden med partnere gør hvad de kan for at få udbredt og dokumenteret hvordan terapi med dyr fungerer bedst og få struktureret arbejdet med de frivillige ekvipager med besøgshunde og Nakadia terapihave arbejder med forskning og formidling af haveterapi.

Mit  spørgsmål i dag er,  hvad jeg kan gøre med Grøn Omsorg i det kommende år?  Jeg har en del at gøre med at implementere Grøn Omsorg på Damsgaarden. Får jeg mon tid til at skrive en bog og samle alle trådene, så der bliver et større overblik for alle jer der gerne vil praktisere? Eller afholde workshops med praksisrettede aktiviteter for alle jer der kan og vil? Jeg håber det og vil se om jeg kan presse det ind. Med tiden håber jeg, at der bliver politisk bevågenhed, så vi kan få etableret et netværk, der understøttes med forskning, så vi kan få samlet trådende og udviklet et koncept, der med respekt for mangfoldighed, kan bruges af både offentlige og private aktører. Det kunne være et koncept som det norske ”Inn på Tunet”. Det ville være så oplagt. Godt Grønt Nytår.

Skriv et svar