skip to Main Content

Haver til maver konference

De dejlige, inspirerende og flittige folk på Krogerup, vil meget gerne se dig til deres store konferencedag, Jordens bedste klasselokale.

Haver til Maver vil give børn nærværende naturminder, smag for gastronomi og ikke mindst jorden i hovedet. Fordi oplevelserne sætter deres spor, og skolehaver med udekøkken og naturen som ramme, åbner børns sanser, for en bedre forståelse af den verden de lever i.

Derfor holder de fredag d. 25. januar 2013, Haver til Maver konferencen, Jordens bedste klasselokale.

Og du er naturligvis inviteret!

Skolehavebevægelsen vokser flittigt i disse år. Men vi har brug for at samle flere gødende kræfter og mere grøn glæde for at nå målet, hvor alle børn har en plads i jordens bedste klasselokale.

Derfor håber de meget, du vil komme og være med til en anderledes, uforglemmelig konferencedag med talere, som alle brænder for børn, læring, madkultur og naturformidling.

Jo flere vi er til at dele erfaringer og værktøjer, desto hurtigere når vi en fremtid, hvor alle børn har jorden i hovedet.

Til konferencen vil der foruden taler af blandt andre Undervisningsminister Christine Antorini, børne- og madentusiasten Jytte Abildstrøm og en hel masse andre, være workshops som tilpasses de forskellige konferencedeltageres behov, alt efter hvor langt de er i udviklingen af skolehaveprojekter, og hvad for en politisk-, praktisk-, organisatorisk- eller igangsættende rolle de har.

Vi arbejder stadig på det færdige program, og det ligger klar inden for den nærmeste fremtid. Du finder det hele, og tilmelder dig konferencen her. http://www.billetlugen.dk/direkte/?token=ZBixHRJxbOfApCVyWS16Pb1paFNMUDpYri3Rm7jv6iRArdGWWvbssvleTIi5lWHoO%2fmr1fRuAsRYgy6adPkRlBoELpnKuQCn6OutvT9FTFDnIc%2fU%2f6unSQ%3d%3d

Har du lyst til at tage en ven eller bekendt med, som du tror kan være interesseret i at deltage i konferencen, er du meget velkommen til det.

Hvis du vil læse mere om Haver til Maver, hvor vi står, og hvor vi gerne vil hen, så kan du læse vedhæftede ”Mere om Haver til Maver”.

Kontaktpersoner

Camilla Roed Otte, leder af Haver til Maver
og Mai Rosthof, projektkoordinator i Haver til Maver

Har du spørgsmål, så kontakt dem endelig på telefon eller mail:

Mai: skriv til mro@aarstiderne.com, eller ring til 28712175
Camilla: skriv til cro@aarstiderne.com

Dette indlæg har 0 kommetarer.

Skriv et svar

Back To Top