I den specialpædagogiske verden arbejdes der mange steder med Low arousal tilgang i forhold til mennesker, børn såvel som voksne, med lav frustrationstærskel. Idéerne bag er tidligt udviklet og beskrevet af Dr. Andrew A MacDonnald og er nu under implementering i store dele af verden. Det ses som et godt bud på en arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i den forestilling at op imod 80% af alle konflikter udløses af, eller optrappes af de ansatte på institutionen. Teorien arbejder med stress og hyper arousel som udløst af det interpersonelle miljø med stimuli fra f.eks. stemmeføring, kropssprog og ansigtsudtryk Der er i metoden fokus på medarbejdernes egen refleksion og fokus på personlig udvikling i relation til det pædagogiske arbejde.

Der findes mange muligheder for at fejltolke, især når fokus meget entydigt retter sig mod individet og dets personlige indsats. Low arousal tilgang kan derfor være vanskeligt at praktisere på en konsekvent og entydig måde, især hvis arbejdspladsen er præget af stress.

Green Care og teorierne bag, som Biohilia tesen, viser hen til betydningen af det fælles ydre miljø i forhold til menneskers stress og aggressionsniveau. Bogen fra  EU Cost866 programmet om GreenCare “Green Care a Conceptual Framework” viser hen til teorier og praksiserfaringer, der kan ligge til grund for strategier, der går godt, hånd i hånd med Low Arousal tilgang.

Som tidlig baggrund for Green Care ligger der forskning af menneskers psykosociale respons på forskellige miljøer f.eks. “Natural Versus Urban Scenes” Some Psychophysiological Effects, Roger S. Ulrich 1981. I kontrolgrupper undersøger han  med hjælp fra slides med motiver af vild natur med Skov og vand, samt urbane billeder uden vegetation. Der viser sig ved sådanne undersøgelser tydeligt forskel på hjerterytme og niveau af alpha hjernebølger. Alfa-tilstanden er når man under fuld opmærksomhed giver slip på alle spændinger og tanker og oplever en tilstand af hvilende årvågenhed. Der var ved visning af skov scener og vand scener en tydelig forhøjelse af alpha bølger og en roligere hjerterytme, mens der ved urbane scener var betydelig uro og lavt indhold af alfabølger hos kontrolgruppen. Samtidig konkluderer Roger S Ulrich, at der er meget, der tyder på, at synet af vand hjælper kontrolgruppen til at håndtere komplicerede følelser.

En af de grundlæggende teorier bag Green Care er Biophilia hypotesen, introduceret af E.O Wilson og S.R Kellert – 1993 – Kellert Press.

De undersøger om vores tilsyneladende trang til at forbinde os med naturen og at årsagen til, at vi rent faktisk falder til ro i bestemte naturtyper har at gøre med, at vi har erfaring for, at visse naturtyper giver ro, mad og tryghed og at det er en del af vores arts udviklingshistorie. Vores fascination af dyr og især husdyrs dokumenteret afstressende og opmærksomhedstøttende effekt på mennesker har ifølge Wilson og Kellert sin baggrund i, at synet af et afslappet og roligt dyr, signalerer ro og tryghed, til menneskers underbevidsthed.

Man kan udtrykke det på den måde, at det ligger i vores fælles menneskelige hukommelse, at den omgivende natur er en udvidelse af os selv. Kellert og Wilson formulerer endvidere at denne natur forbundne “egeninteresse” er udgangspunktet for udviklingen af en etik for omsorg og bevarelse af en differentieret natur.

Uanset hypoteser er der en lang række af undersøgelser, der underbygger at forskellige naturtyper har en afgørende væsentlig betydning, når det gælder forebyggelse af sygdomme, stress, aggression og grænseoverskridende adfærd.

Rapporten “Social and therapeutic horticulture, evidence and messages from research” af Joe Sempic, Jo Aldridge og Saul Becham www.thrive.org.uk refererer blandt andet til undersøgelser af signifikante forskelle på lavere aggressions niveau i et boligområde med udsigt til træer, og et uden, og forskelle i sygelighed hos fængselsfanger med udsigt til landskabet og uden. Det er klart, at naturen ikke gør hele arbejdet, men med en Green Care tilgang indgår den i et differentieret samspil illustreret ved dette skema fra Green Care a Conceptual Framework.naturens indflydelse

Der er tale om en helhedsorienteret forståelse af både mennesket og det miljø som vi indgår i. Praktiseret, er der mange undersøgelser, der peger på, at det fører til en fornyet forståelse af menneskets sundhed og de sygdomme, som vi får. Her er Salutegenic et eksempel, hvor fokus er på hvilke faktorer der gør mennesket sundt, snarere end de faktorer det gør os syge (Antonovsky,1979,1987)

Uanset om Green Care er kendt i Danmark eller ej, så vokser mange projekter frem i offentlig og privat regi, sandsynligvis som en sund modreaktion mod voksende urbanisering og tab af værdier. Et projekt som skolehaverne ”Haver til Maver” i Fredensborg-Humlebæk kommune viser tydeligt hvordan et projekt både er socialt inkluderende, lærende og sundhedsfremmende. Børnene lærer at dyrke, passe og tilberede økologiske grøntsager. De får frisk luft, motion og lærer både sig selv og deres familier bedre kostvaner. Helhedsplanen for det sociale boligbyggeri Gjellerupparken ved Århus er et andet godt eksempel. Her er der fokus på fælleshaver med grøntsagsavl, ny planlægning af grønne områder, så de skumle hjørner bliver til grønne brugsarealer og motivation for flere flotte grønne altaner. Alt sammen med det formål at skabe et tryg og sundt fællesskab som ramme for beboernes liv. Et tredje eksempel er de sociale arbejdspladser hos Skovhjælperne i samarbejde med naturstyrelsen, hvor en lang række mennesker med kognitive handicaps har fået meningsfulde jobs, der skaber værdi for os alle, når vi færdes i naturen

De mange gode, kvalitative undersøgelser, teorierne og den afledte praksis, må føre til, at vi reviderer vores almindelige måde at indrette os på. Der er flere undersøgelser, som peger på, at stress og aggression øges i samfundet, sammen med øget tendens til angst og heraf følgende psykosociale vanskeligheder. Urbaniseringen får med rette en del af skylden. Flere grønne livsmiljøer, hvor mennesker indgår konkret og ikke blot færdes. Grønne brugsmiljøer og stillezoner i byerne, plads til naturen og flere multifunktionelle landbrug, som har sociale servicefunktioner, fødevareforædling og direkte kontakt med forbrugerne, vil være nogle af de ting vi må fremme for udvikling af tryghed, trivsel og sundhed. Meget kan gøres, når vi indretter hospitaler, institutioner og boligområder. En samlet koordineret indsats for Green Care ville virkeligt gøre en forskel i et land som Danmark. Vi kunne udvikle vores socialsektor, så vi får bedre arbejdsmiljø og gladere og mere tilfredse borgere. Vi kunne få en bedre og billigere sundhedssektor med færre indlæggelsesdage, og vi kunne få mindre aggression og større mening i dagligdagen.

Skriv et svar