skip to Main Content

Uddannelsesmuligheder Grøn Omsorg, læring og natur.

Grøn Omsorg får ganske ofte forespørgsler om uddannelsesmuligheder. Der sker rigtigt meget på dette område. Der er mange studerende, der skriver opgaver og perspektiverer arbejdet, hvor natur og dyr er med i processen omkring heling og læring. Med tiden vil forskningen sikkert følge med.
Herunder en liste, som jeg har sammensat ud fra min umiddelbare viden. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du støder på andre relevante muligheder. Når listen er komplet, vil jeg lave et særligt område på bloggen www.groenomsorg.dk hvor der kan søges på uddannelsesmuligheder og deles erfaringer.

Københavns Universitet tilbyder, under Master i Landskab og planlægning masteruddannelse med temaet: Naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Ansvarlig for fagmodulerne er Ulrika Stigsdotter og Dorthe Varning Poulsen, Institut for Geovidenskab og Planlægning, Københavns Universitet. Uddannelsen begynder i år i efterårssemesteret.
Der er informationsmøde tirsdag d. 24 maj kl.15,00 – 16,30 Institut for Geovidenskab på Rolighedsvej 23, Frederiksberg.
Link til information om indhold, frister og adgangskrav her:
http://landmaster.science.ku.dk/om-master-landdistrikstudvikling-landskabsforvaltning_ny/naturbaseret-terapi-sundhedsfremme/

Masteruddannelse i Udeskolepædagogik udbydes i et samarbejde mellem Linköping Universitet i Sverige og VIA University College. Uddannelsen har fokus på danske skoleforhold.
Uddannelsen på som deltids- eller fuldtidsstudie
Du kan tage uddannelsen på deltid på 2 år. Undervisningen foregår både i Sverige (på svensk) og i Danmark (på dansk). Undervisningen foregår både på Linköping Universitet i Sverige og på VIA Pædagoguddannelsen i Horsens. Undervisningen er deltids og tilrettelagt, så du kan passe dit arbejde ved siden af.
Du kan også tage uddannelsen på 1 år som fuldtidsstudie. I så fald foregår hele studiet på Linköping Universitet, og undervisningen er så på engelsk.
Opgaveaflevering er på fultidsstudiet også på engelsk.
Link til information om indhold frister og adgangskrav her:
http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/master-udeskolepaedagogik

Naturterapeut uddannelsen:
1-årig tilbygnings-uddannelse med fokus på terapi i og med naturen.
Mennesket er intimt forbundet med, indlejret i, og uadskillelig fra naturen. At gribe dette faktum, giver os en forståelse af, hvordan man kan bruge naturterapi som en psykoterapeutisk metode.
Link til information om indhold frister og adgangskrav her:
http://heg.dk/natur-terapeut/

Rideterapeut:
Der er efterhånden forskellige bud på, hvad og hvordan man kan bruge hesten i et terapeutisk forløb. Jeg har selv været meget glad for Skolen for Rideterapi. De forskellige uddannelser er ikke ens, og der ikke fælles standarder. De tilbyder hver for sig tilgange, der repræsenterer aspekter af mulighederne.
Skolen for Rideterapi: http://skolenforrideterapi.dk/
Rideterapeut skolen: http://rideterapeut.dk/
Hesteassisteret terapi: http://www.happyhorses.dk/

Har du supplerende oplysninger, så kontakt carsten@groenomsorg.dk

Dette indlæg har 0 kommetarer.

Skriv et svar

Back To Top